Sikkerhed frem for alt

Sikkerhed er et nøgleord hos DK Beton – for både mennesker og materiel. Det ligger i naturlig forlængelse af de miljøer, hvor DK Beton gør sig gældende. På byggepladser, hvor mange mennesker færdes blandt meget materiel og udstyr, på landevejen blandt andre trafikanter og på egne blandestationer. Over alt er der risiko for uheld, skader og det som er værre.

DK Beton arbejder derfor dagligt med sikkerhed i enhver henseende for at undgå og minimere skader og uheld. Først og fremmest ud fra et menneskeligt perspektiv. Så vidt muligt skal ingen komme til skade på deres arbejdsplads, hvis det kan undgås. Vi skal og bør tage ansvar for hinanden for den måde, vi omgås hinanden på vores arbejdsplads. Derfor handler sikkerhed i høj grad om at påtage sig ansvar.

Dernæst har det også et funktionelt, praktisk og materielt perspektiv. Det koster tid, penge og ressourcer, når der sker uheld og skader. Lad os undgå dem, så vi opnå optimale produktions- og leveringsforhold til konkurrencedygtige priser. Det gavner både bygge- og anlægsløsningerne, kunderne, samarbejdspartnere og os selv.

Optimeret sikkerhedsniveau

Gennem de senere år har DK Beton målrettet arbejdet med at optimere sikkerhedsniveauet i hele organisationen og på alle områder – herunder også på byggepladserne i det daglige samarbejde med kunderne. Men det starter med os selv. Derfor har alle vores medarbejdere løbende gennemgået sikkerhedskurser og været til prøver for at vurdere om den enkelte medarbejders kompetence inden for sikkerhed er god nok.

Konkret har det bestået i et uddannelsesforløb inklusiv en afsluttende sikkerhedskøreprøve.  Derfor er alle medarbejdere i dag udstyret med en sikkerhedskørekort, der bevidner at de har gennemgået sikkerhedsuddannelse hos DK Beton.

Her kan du se noget af det undervisningsmateriale, der ligger til grund for uddannelsesforløbet – klik på en af PDF-filerne.Sikkerhedsuddannelse er en kontinuerlig proces. Derfor fortsætter DK Beton arbejde med at uddanne og efteruddanne alle medarbejdere – nye som ældre. Det er en naturlig konsekvens af moderne teknologi på vores udstyr, materialer og på de regler og krav, som vi vedvarende stilles over for.

Hos DK Beton er det en erklæret målsætning, at vi også på det sikkerhedsmæssige område skal være førende og i konstant fremdrift. 

Downloads